Det er efterhånden veldokumenteret, at børn er særligt følsomme overfor indeklimaets utallige påvirkninger og at det kan gå ud over elevernes velvære og indlæring, hvis indeklimaet i klasseværelset ikke er godt nok. Alligevel viser omfattende og aktuelle undersøgelser i danske skoler, at 56% af de skoler, hvor der blev gennemført målinger, havde utilstrækkelig ventilation. I Sverige og Norge var de tilsvarende tal 16% og 21% og således betydeligt bedre end i Danmark. Ved at sammenligne skoler med forskellige ventilationsformer sås samme tendens i alle tre lande, at naturligt ventilerede skoler oftest var utilstrækkeligt ventilerede, mens skoler med mekanisk ventilation klarede sig noget bedre. Andelen af skoler med for høje eller for lave temperaturer i klasseværelset var betydeligt lavere. Konsekvenserne af det utilstrækkelige indeklima i klasseværelser er vidtrækkende og omfatter både elever og lærere. Hvis man som udgangspunkt tager de krav, der gælder for ventilation i danske skoler og øger ventilationen, så den svarer til de svenske krav, forventes det, at elevernes præstation vil stige med op til 6%. Samtidig forventes elevernes fravær p.g.a. sygdom at falde med mellem 2.5% og 5%. Betydningen for lærerne er mere uklar, men skønnes at være mindre end for eleverne, bl.a. fordi voksne er bedre til at tilpasse sig indeklimaets påvirkninger. For høj temperatur er en anden faktor, som påvirker elever og lærere, og eksperimentelle resultater indikerer, at for hver 1oC temperaturen i klasseværelser sænkes under 25oC, øges præstationen med 2% til 4%. Der er således tungtvejende grunde til at tilstræbe et godt indeklima i skolernes klasseværelser til gavn for elevers og læreres trivsel, sundhed og ikke mindst elevernes indlæring.