Kingella kingae (KK) er en velkendt årsag til invasive infektioner hos børn. KK er en del af normalfloraen i pharynx hos småbørn, og smitte sker via dråbeinfek-tion [1, 2]. Børn med invasiv KK-infektion frembyder oftest diskrete kliniske symptomer, og blodprøver er sjaeldent påvirkede [2, 3]. Der er ofte en forhistorie med stomatitis og øvre luftvejsinfektion [1]. KK bør man taenke på ved bløddelsinfektioner hos børn < 5 år. I det følgende beskrives en sygehistorie, som er ty-pisk og naermest patognomisk for denne organisme. SYGEHISTORIE En tidligere rask pige på 14 måneder blev indlagt på Viborg Sygehus med en sternal udfyldning, der havde udviklet sig i løbet af to uger. Ved ankomsten var pi-gen kataralsk med en temperatur på 38,2 °C, men hun var alment upåvirket. Den objektive undersø-gelse var normal bortset fra en øm, hård og forskyde-lig nonfluktuerende praesternal udbuling (Figur 1). Der var diskret rødme af huden over udbulingen. Ved de parakliniske undersøgelser fandt man normal leu-kocyt-og differentialtaelling, C-reaktivt protein, hae-moglobin og trombocytter. Venyler var uden vaekst. Ved ultralydsundersøgelse påviste man en 1,5 × 1,5 cm velafgraenset ansamling med fistulering og ud-straekning bag sternum. Ved magnetisk resonans-skanning bekraeftede man de ultrasoniske fund. Pigen blev overflyttet til Århus Universitetshospital, Skejby, med henblik på thoraxkirurgisk assistance. Operatio-nen forløb ukompliceret. Fire vaevsprøver blev udta-get til mikrobiologisk undersøgelse. KK blev påvist ved aerob dyrkning, men voksede kun frem i en af vaevsprøverne. Bakterien var følsom for penicillin, ampicillin og cefuroxim. Barnet blev indledningsvist behandlet med intravenøst cefuroxim i fire dage, der-naest i to uger med benzylpenicillin og endelig i to uger med peroral ampicillin. Ved followup efter tre måneder var pigen rask og uden sequelae. DISKUSSION KK blev første gang beskrevet i 1960, dengang under navnet Moraxella Kingii [1]. I 1976 aendrede man navnet til Kingella kingae. KK er siden beskrevet som en lavpatogen, aerob og gramnegativ coccobacillus, der ofte er uden vaekst på faste medier [4].