Et eksperiment ved Aarhus Universitet viser, at kosmisk stråling bidrager til at danne aerosoler i atmosfæren, hvilket er forudsætningen for, at der kan dannes skyer. Skyer består nemlig af mere end vand, og luftens partikler er essentielle for både skydannelse, og for at der i det hele taget kan falde regn, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space. Ved et forsøg på DTU Space for nogle år siden skabte man forhold, der ligner atmosfæren i den højde, hvor skyer dannes. Men der blev ikke brugt kosmiske partikler i forsøget, og det er der nu rådet bod på med den nye partikelaccelerator på Aarhus Universitet, skriver han.