Denne artikel ser nærmere på alment praktiserende lægers risiko for udbrændthed. Resultaterne viser, at lægernes risiko for at udvikle udbrændthed i løbet af en 7-års periode (2004-2012) var 13,2 %. De læger, som i 2004 havde været usikre på, om de ville vælge almen medicin som speciale, hvis de skulle vælge igen, havde en øget risiko for at være udbrændte i 2012 sammenlignet med læger, som var helt sikre på, at de ville vælge samme speciale igen. I alt 381 læger fra Region Midtjylland deltog i en spørgeskema¬undersøgelse om jobtilfredshed i 2004, og 216 af dem deltog i en lignende undersøgelse i 2012. I begge undersøgelser blev graden af udbrændthed målt, og lægerne besvarede spørgsmål om fx deres valg af medicinsk speciale. Antallet af afgåede læger i perioden 2004-2012 blev registreret ved hjælp af Yderregistret. Læger, som var udbrændte i 2004, var ikke mere tilbøjelige til at vælge at stoppe deres virke som praktiserende læge end ikke-udbrændte læger i løbet af den undersøgte 7-års periode. Mange tidligere studier på området har været tværsnitsstudier. Derfor har man ikke kunnet fastsætte risikoen for udviklingen af udbrændthed over tid eller fastslå årsagsforhold og risikofaktorer. Den højere risiko for udbrændthed blandt læger, som er usikre på, om de ville genvælge almen medicin som speciale, er vigtig ny viden, som kan være med til at sikre, at læger med forhøjet risiko for udbrændthed fremover kan identificeres og få tilbudt hjælp.